Trilogforhandlinger: Sådan ser her ud, der hvor det afgøres hvor længe nomadechufførerne på de europæiske landeveje skal være hjemmefra

Skal EU være andet end fri bevægelighed i den private profits navn

Forhandlingerne om en EU’s vejpakke er inde i slutfasen. Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF og den rødgrønne gruppe i EU-parlamentet advarer mod yderligere deregulering af chaufførernes arbejdstid

Natten til tirsdag brød de såkaldte trilogforhandlinger om EU’s vejpakke sammen. Forhandlingerne skulle slå de sidste søm i en ny vejpakke, som skal regulere vilkårene for de chauffører, som daglig baner vejen for den fri bevægelighed af varer i EU.

Forhandlingerne foregår på grundlag af dels EU-Kommissionens oprindelige forslag og dels de ændringsforslag som medlemslandene (Rådet) og EU-parlamentet har vedtaget.

Men efter forhandlingerne brød sammen står det klart, at der stadig er store knaster tilbage, hvis det race mod bunden, som ETF har advaret om i årevis, skal stoppes.

I et fælles indlæg på Euractiv fra den fungerende generalsekretær i ETF, Livia Spera og de to medlemmer af den rødgrønne gruppe i parlamentet Nikolaj Villumsen og Leila Chaibi skriver de, at der er en række nøgleelementer, som skal sikres for at stoppe det frie fald i chaufførernes arbejdsvilkår.

– For det første skal EU-parlamentet ikke accepterer en deregulering af køre- hviletidsreglerne for lastbilchaufførerne, skriver de.

De gældende regler sikrer chaufførerne tre dages hvil inden for 2 ugers kørsel.

– Det er ikke meget. Alligevel foreslår Kommissionen og de europæiske regeringer (Rådet) en yderligere deregulering af det ved at udvide referenceperioden for køre- hviletid fra to til fire uger. Det vil tillade bosserne kun at give deres chauffører to dages hvil, når de kører tre uger og samle den resterende ugentlige hviletid til den fjerde uge i perioden.

Lige løn for samme arbejde

Lovgiverne må sikre, chaufførernes ret til lige løn for samme arbejde, skrive ETF og de to rødgrønne politikere.

– Selvom udstationeringsreglerne gælder for dag et, når det handler om international transport, så betyder manglen på kapacitet til håndhævelse, at et firma i Ungarn (f.eks. et postkassefirma) kan beskæftige chauffører til at kører mellem Belgien og Tyskland og slippe afsted med at betale ungarske lønninger, skriver de.

De peger på, at en ungarsk chauffør tjener omkring 550 euro om måneden, mens en belgisk ligger på omkring 2600 euro om måneden plus sociale bidrag på ca. 1300 euro.

– Firmaer med base i Vesteuropa som udflager deres forretning til Central- og Østeuropa kan udnytte det store gab mellem lønningerne i medlemslandene, det fører til social dumping.

For den ungarske chauffør er social dumping udbytning i form af underbetaling, som betyder at de Østeuropæiske arbejdere forbliver en billig arbejdskraft. For de belgiske og tyske chauffører betyder social dumping at deres arbejdsvilkår presses ned.

– Derfor må parlamentet og de europæiske regeringer sikrer, at udstationeringsdirektivet i videst muligt omfang kommer til at omfatte Europas chauffører. Et sektordirektiv for transportsektoren kunne hjælpe udstationerede chauffører til at opnå lige løn for samme arbejde, skriver de.

Samtidig peger de på, at EU-parlamentet har foreslået, at bruge den digitale teknologi til at indføre smart – og ikke mindst effektiv – kontrol med lastvognene.

– Nu hvor trilogforhandlingerne mellem parlament, medlemsstater og Kommission er i slutfasen, må lovgiverne vise, at Europa kan være mere en bare firmaernes frihed til at flytte varer og tjenesteydelser rundt i Unionen i den private profits navn. Fri bevægelighed er og også fri bevægelighed for arbejdernes ret til ordentlige arbejdstider og lige løn for samme arbejde, slutter, de. (brink)