Mere om emnet
Kontrollen med arme- og ben-virksomheder svækkes efter krav fra EU-Kommissionen
En af omvejene for social dumping er brugen af formelt selvstændige, som reelt er ansatte, det er problem fagbevægelsen møder igen og igen, når den forsøger at sikre udstationerede arbejdere danske vilkår.
Men kravet om at enkeltmandsfirmaer skal registreres er ulovligt lyder det fra Bruxelles:
“Efter Kommissionens opfattelse udgør anmeldelsespligten til RUT for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte en ulovlig hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i bemærkningerne til lovforslaget.
Fremover skal udenlandske selvstændige firmaer uden ansatte ikke registrere sig i det såkaldte RUT-register. Det fremgår af et udkast til lovforslag fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Dog skal der, ifølge forslaget, stadig være anmeldelsespligt i såkaldte risikobrancher. Bortset fra Bygge- og anlæg, så er det ikke afgjort hvilke brancher det omfatter. Og den beslutning kommer til at foregå efter en dialog med EU-Kommissionen. Det fremgår af en række mail-svar fra ministeren til eufagligt.dk.
– Anmeldelsespligten til RUT for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte vil med lovforslaget blive målrettet til de brancher, hvor det kan påvises, at der er en væsentlig risiko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne på arbejdsmarkedet. Det betyder, at blandt andet bygge og anlægsbranchen fortsat vil være omfattet af anmeldelsespligten. Hvilke øvrige brancher, der skal omfattes af anmeldelsespligten, vil blive fastlagt på baggrund af data, som aktuelt indsamles af myndighederne og efter dialog med EU-Kommissionen, skriver Peter Hummelgaard.
RUT-under angreb
RUT-registret har de sidste 10 år været et vigtigt redskab for fagbevægelsen og myndighederne for at få kontrol med social dumping i en række brancher.
I dag skal alle udenlandske firmaer – både med og uden ansatte – melde sig til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT, før de udfører arbejde i Danmark. Firmaerne skal blandt andet anmelde, hvilket arbejde de udfører, arbejdssted, arbejdets varighed, antallet af ansatte samt navn og adresse på en kontaktperson.
Men siden EU-Kommissionen i 2018 sendte en åbningsskrivelse til regeringen – det første skridt i en traktatbrudssag – er RUT-registret gradvist blevet svækket. Efter åbningsskrivelsen, som i øvrigt viste at skiftende regeringer og EU-Kommissionen i årevis har drøftet om den de danske anmeldelseskrav var lovlige, besluttede rigsadvokaten i 2019 at stoppe mere end 200 straffesager, som alle handlede om enkeltmandsvirksomheder, som ikke havde anmeldt sig i registret.
Næste slag kom, da Landsretten i Viborg i maj 2019 frifandt en udenlandsk virksomhed for at have overtrådt anmeldelsespligten. Begrundelsen var bl.a. at den offentlige adgang til RUT-registret går for langt, og er i strid med EU-Traktaten. Den dom fik Statsadvokaten til at sætte alle straffesager om overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-registret i bero, indtil retstilstanden er afklaret.
Det fremgik den gang af et var fra rigsadvokaten, at der var sager fra flere brancher udover bygge- og anlæg, hvor udenlandske virksomheder havde undladt at tilmelde sig RUT-registret. Det gjaldt bl.a. skovbrug og havebrug og inden for ingeniør- og rådgivningsbranchen, transportbranchen, montagebranchen, massagebranchen, forsikringsbranchen og rengøringsbranchen
Dommen fik Erhvervsstyrelsen til i al stilhed at lukke for den offentlige adgang til RUT-registret.
Kommissionen skal høres
Med lovforslagets ”tilpasninger” vurderer beskæftigelsesministeren tilsyneladende, at uroen om RUT-registret er fjernet, og at aftalen med Kommissionen er en blåstempling af RUT-registret:
– Resultatet af dialogen med Kommissionen om anmeldelsespligten for selvstændige er en bekræftelse af, at RUT er i overensstemmelse med EU-retten med de mindre tilpasninger, som følger af lovforslaget. Med lovforslaget vil langt størstedelen af den udenlandske arbejdskraft, der kommer til Danmark, fortsat skulle anmeldes til RUT, der dermed kan opretholdes som omdrejningspunktet for den danske indsats mod social dumping, skriver Peter Hummelgaard i sit mail-svar.
EU-Fagligt har søgt aktindsigt i referater og aftaler som måtte ligge i forbindelse med ministerens ”drøftelser” med EU-Kommissionen.
Både for at forstå, om den årlige evaluering i samarbejde med Kommissionen er et krav fra Kommissionen, men også for at få indsigt i, hvilke indikatorer der skal til, før en branche får prædikatet risikobranche. Ellers kan det være vanskeligt at vurdere, om RUT-registret efter den “mindre tilpasning” nu også lever op til EU-retten, set med Kommissionens øjne. Beskæftigelsesministeriet er ikke i skrivende stund vendt tilbage på den anmodning.
Men i sin mail forsikrer Peter Hummelgaard, at ”myndighederne løbende vil videreudvikle det datagrundlag, der skal danne grundlag for vurderingen af risikobrancher, ligesom der vil blive set på et styrket tilsyn med de udenlandske selvstændige.” (brink)
