Mere om emnet
EU-Kommissionens forslag om at fjerne vetoretten når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik og konfliktret får tommelen ned hos de fleste kandidater til EU-valget, som har svaret
Før påske lagde EU-Kommissionen op til en debat om at fjerne de sidste rester af vetoretten på social- og arbejdsmarkedspolitikken. I det detaljerede udspil bragte EU-Kommissionen også spørgsmålet om strejkeretten i spil, selvom den selv angav, at der ikke var ”aktuelle sager,” som gjorde det nødvendigt.
Udspillet er en detaljeret gennemgang af mulighederne for – uden traktatændringer – at fjerne vetoretten på de sidste områder af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i EU. I stedet skal de, hvis Kommissionen får sin vilje, underlægges den ”almindelige lovgivningsprocedure.” Det fremgår af udspillet, at hvis vetoretten skal fjernes, så skal det godkendendes af EU-parlamentet.
Derfor har eufagligt.dk mailet de 10 spidskandidater fra de partier og lister, som bejler til de 14 danske pladser i EU-parlamentet. Spørgsmålet er, hvordan de stiller sig til at afskaffe vetoretten på arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Og vi har specielt når det gælder konfliktretten, endelig har vi spurgt om, hvordan kandidaterne stiller sig, til den Europæiske fagbevægelses forslag om en social protokol i EU.
Vi har foreløbig fået svar fra fem spidskandidater.
Bevar vetoretten
Dansk Folkepartis Peter Kofod forholder sig ikke til spørgsmålet om en social protokol, men skriver:
”Vi vil bevare vetoretten. Det bliver et stort NEJ til afskaffelse af den. Sagen er, at det er afgørende for et lille land med en særlig arbejdsmarkedsmodel, at vi ikke kan trumfes ned af store spillere i EU. Så vi vil bevare vetoretten. Særligt på beskæftigelses- og socialpolitikken er Danmark helt særlig og har særlige ordninger nationalt, som vi har en stærk interesse i at passe på for at skabe et sikkert og ordentlige arbejdsmarked for danske lønmodtagere.”
Folkebevægelsen mod EU’s kandidat, Rina Ronja Kari:
”Jeg er stærk modstander af at afskaffe vetoretten, som netop skal beskytte os imod forslag fra Kommissionen, der kan være decideret skadelige for vores velfærd eller arbejdsmarked.”
Når det gælder afskaffelsen af konflikretten, eller som det hedder i Kommissionens oplæg: ”Arbejdstageres og arbejdsgiveres repræsentation og kollektive forsvar”:
”Jeg synes det er dybt bekymrende, særligt når man tænker på Kommissionens historik i forhold til at forsøge at undergrave strejkeretten. Det må afvises på det bestemteste,” skriver hun.
Til gengæld støtter Rina Ronja Kari ”fuldt og helt ideen om en protokol, som stiller arbejdstagernes rettigheder over det indre marked og den frie bevægelighed”.
Hold nallerne væk
Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen svarer mere kortfattet:
”EU skal holde nallerne fra konfliktretten. Kommissionens angreb på fagbevægelsen skal klart afvises. Enhedslisten vender sig imod alle angreb på faglige rettigheder. I stedet kæmper vi sammen med den danske og europæiske fagbevægelse for en social protokol, der kan give de faglige rettigheder forrang for EU’s liberalistiske regler for det indre marked,” skriver han.
Det er første gang Enhedslisten stiller op til valget til EU-parlamentet, det samme gælder Alternativet, som har folketingsmedlem Rasmus Nordqvist som spidskandidat.
”Medlemmer af Europa-Parlamentet er demokratisk valgt af folket, derfor synes vi også, det er positivt at inddrage Parlamentet i beslutninger, der vedrører folkets rettigheder. Vi vil i Alternativet og European Spring kæmpe for en union, hvor mennesket prioriteres over markedet. Derfor mener vi også at arbejdstagerrettigheder sikres igennem en social dimension på traktatniveau. Derfor arbejder jeg for et mere solidarisk og demokratisk Europa,” skriver han.
Vi har bedt om at få uddybet svaret i forhold til vetoretten, men det har han ikke ønsket. Alternativet har tidligere støttet et beslutningsforslag i Folketinget, som handlede om at pålægge regeringen at arbejde for, at den Europæiske Faglige Sammenslutnings forslag om en social protokol bliver indføjet i EU-traktaten. Forslaget blev ikke vedtaget.
Konservative vil ikke flytte magt
De Konservatives spidskandidat, Pernille Weiss mener overordnet set ikke, at vi skal flytte mere magt fra Danmark til EU:
”Det gælder i særlig grad her. Det indre marked skal have gode muligheder for at fungere og skal videreudvikles, og social- og arbejdsmarkedspolitikker er primært nationale anliggender, der afspejler landets kultur og struktur. I Danmark skal vi værne om vores arbejdsmarked og den danske model, som præget af dialog og en stærk aftalekultur. Det er en rollemodel for resten af EU. Hvis vi fjerner vetoretten i rådet risikerer vi at blive tvunget til at ændre fundamentalt på den måde vi har indrettet det danske arbejdsmarked – det er jeg bestemt ikke tilhænger af. Det handler også om at beskytte vilkår for dansk konkurrenceevne og omstillingsdygtighed,” skriver hun.
Og det samme gælder, når det gælder konfliktretten. ”Vi skal ikke flytte mere magt fra Danmark til Bruxelles og slet ikke på det her område der er så vigtigt for vores velfungerende arbejdsmarked og den danske model. Danmark er et internationalt anerkendt land at investere i, fordi vores virksomheder er innovative og omstillingsdygtige – det skyldes især den danske model,” skriver Pernille Weiss og tilføjer:
”Jeg har i flere år været aktiv i fagbevægelsen i kraft af mit tidligere virke som sygeplejerske. Og senere som leder har jeg haft et formidabelt og værdiskabende samarbejde med medarbejderrepræsentanterne. Derfor er det mig meget magtpåliggende at beskytte den danske model, som jeg mener vi kan være meget stolte af, fordi den skaber ordentlige og meningsfulde samarbejdsrammer mellem arbejdstagere og arbejdsgiver. Sådan noget lever og vokser ’ned-fra-op’ og gennem nationale overenskomstforhandlinger. Ikke omvendt og fra overnationalt niveau ned over alle EU’s lande. Vi er jo unikke lande, som skal dyrke frihandel uden ensretning på alle parametre.”
Til gengæld afviser hun – helt på linje med regeringen – forslaget om en social protokol:
”Jeg forstår godt ønsket om en social protokol – dog er der flere ting ved en sådan tilføjelse til traktaterne, der er problematiske. Dels mener jeg ikke, at tiden er inde til traktatændringer. Desuden består EU af meget forskellige medlemslande. Ligesom jeg ikke ønsker, at Bruxelles i højere grad skal diktere dansk arbejdsmarkedspolitik, ønsker jeg heller ikke at diktere arbejdsmarkedspolitik i andre EU-lande. Regeringens holdning har været klar på det her punkt – og den deler jeg: På nuværende tidspunkt kan vi ikke støtte en tilføjelse af en social protokol til EU-traktaterne. Emnet skal undersøges og drøftes nærmere, også så man undgår, at en social protokol vil blive brugt protektionistisk og på måder, der ødelægger det indre marked,” skriver Pernille Weiss.
Spidskandidaterne fra de øvrige partier har ikke reageret på vores henvendelse. Vi opdaterer artiklen, hvis der indløber flere svar. (brink)
