Mobilisering for højere mindsteløn i North Carolina 2018

Store europæiske koncerner viser deres grimme ansigt i USA

Velrenommerede europæiske koncerner vise deres grimme ansigt, når de flytter arbejdspladser til USA’s sydstater, hvor de udnytter en svag arbejdslovgivning og lav faglig organisering

Europæiske firmaer som Skanska, Ikea og Nestlé har dobbeltstandarder, når det handler om at respekterer arbejderes ret til at organiserer sig og til faglige rettigheder, konkluderer en ny rapport fra USA’s største landsorganisation, AFL-CIO. Rapporten er lavet i samarbejde med den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Gennem en række enkelstudier giver rapporten et billede af, hvordan de store europæiske koncerner agerer i det sydlige USA, hvor fagbevægelsen traditionelt står svagt.

The Double Standard at Work: European Corporate Investment and Workers’ Rights in the American South,” hedder rapporten, som portrætterer, hvordan nogle europæiske koncerner udnytter den svage faglige beskyttelse i sydstaterne, samtidig med at de praler med at have et godt forhold til fagbevægelsen i Europa og have en høj standard for de ansatte i Vesteuropa.

USA’s arbejdsmarked adskiller sig grundlæggende fra det europæiske, og den amerikanske fagbevægelse anklager grundlæggende de europæiske firmaer for at overtage de amerikanske virksomheders anti-fagbevægelse-strategi. En strategi som betyder aktiv bekæmpelse af forsøgene på at organisere arbejdere.

F.eks. er det kun omkring 6 procent af arbejderne i sydstaterne, som er organiseret i en fagforening.

Men som man mener sig nødsaget til at understrege i rapporten: Så er det ikke direkte forbudt i USA at anerkende fagbevægelsen og arbejdernes ret til at organisere sig, de europæiske koncerner kan vælge at agere på samme måde som i deres hjemlande i stedet for at tilpasse sig de lokale uskikke.

Sydstater magnet for europæisk udflagning

Rapporten viser, hvordan lave lønninger, lave skatter, lav organisationsgrad og en såkaldt ”Right to Work” lov er magneter for europæiske virksomheder, som flytter jobs til USA’s sydstater for at slippe for europæiske standarder.

(”Right to Work” handler ikke om retten til arbejde, understreger den amerikanske fagbevægelse. Begrebet dækker over lovgivning, som forbyder f.eks. en virksomhed at lave en overenskomst med en fagforening, som indebærer, at også ikke medlemmer bidrager til fagforeningen, så alle betaler for de fordele som overenskomsten giver.)

Blandt de selskaber, hvis ageren i sydstaterne bliver kortlagt, er store europæiske koncerner som som bliver undersøgt er Airbus, Fresenius, Ikea, LSG Sky Chefs, Nestlé,  Schnellecke Logistics og Skanska.

– Den måde disse europæiske selskaber opererer i sydstaterne er endnu et eksempel på grådighed, når det er værst, konstaterer præsidenten for AFL-CIO, Richard Trumka.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning har bidraget til afdækningen af de europæiske selskabers ageren, og EFS’ generalsekretær, Luca Visentini er forarget:

– Det her viser, hvor dybt virksomheder kan synke for profit på bekostning af de arbejdendes faglige rettigheder og frihed. Dobbelte standarder er ikke i orden på nogen måde. Hvis de kan respektere arbejdernes frihed til at organisere sig og forhandle en fair løn for deres hårde arbejde hjemme, så kan også være et eksempel og gøre det samme her i Amerika, siger han i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

– EU bør kræve, at firmaerne sørger for, at deres virksomhed inden og udenfor EU, og at deres underleverandører respektere menneskerettigederne. Der er brug for en EU-lov om rettidig omhu, for at gøre det klart og forudsigeligt for virksomhederne, hvad de har at gøre, siger Visentini. (brink)