Østeuropæiske lande klager til EU-domstolen over vejpakke, som skal lukke huller for social dumping
Vejpakken, som blev vedtaget med hiv og sving blev vedtaget i sommers, kommer nu under kraftig ild fra foreløbige syv EU-lande, som har indgivet en klage til EU-domstolen over pakken, skriver Euractiv.com, som tilføjer at Letland og Estland er på vej til at tilslutte sig et af landenes klage til domstolen.
Det er Bulgarien, Cypern, Ungarn, Polen, Litauen, Malta og Rumænien, som ifølge EURACTIV, er på vej til at rejse en sag om vejpakken. I en fælles erklæring fra hele ni EU’s landes ministre, slår de fast, at vejpakken både er protektionistisk og i strid med EU-traktaten. De nye regler begrænser ”friheden til at levere service i EU’s indre marked,” skriver de.
Erklæringen argumenterer for, at Vejpakken går alt for langt i forhold til at revidere reglerne, og de bruger corona-pandemien som et nyt argument mod opstramningerne i Vejpakken.
– Effektiv vejtransport er afgørende for økonomisk genopretning, og EU fortjener en retfærdig, effektiv, forretningsvenlig og socialt inkluderende ramme. En fælles transportpolitik har været en integreret del af det indre marked siden etableringen EU og indskrevet i de grundlæggende traktater. Men i modsætning til det, så vil den nyligt vedtagen pakke skade EU og transportsektoren, så især består af små og mellemstore virksomheder. Man kan ikke nægte at pakken blev vedtaget i en helt anden før Covid-19 situation, skriver de.
Krænker traktaten og spænder ben for klimamål
Ifølge ministrene går Vejpakken både for lang og krænker EU’s traktater. Vejpakken skævvrider det indre marked ved at indføre kunstige administrative barrierer for transportvirksomhederne, skriver de.
Uden at nævne det direkte så klager ministrene over, at Vejpakken foreskriver at chaufførerne skal aflønnes efter mindstelønnen i det land de kører i, hvis de f.eks. kører interne transporter i et andet EU-land. Det forhindrer fri konkurrence, og vil føre til hører priser, mener de.
Og så slår de ned på et andet punkt, som også EU-Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved, nemlig at bilerne med jævne mellemrum skal vende tilbage til det land, hvor firmaet er registreret. Det vil ifølge de de ni – og EU-Kommissionen – spænde ben for EU’s klimaambitioner og føre til mere udledning af CO2.
I december sidste år gjorde EU-Kommissær Dombrovski det klart, at EU-Kommissionen om nøcvendigt vil “udøve sin ret” til at foretage en konsekvensanalyse og derpå “fremsætte målrettede forslag, før de to love træder i kraft,”(brink)
