Svensk LO vil ikke acceptere at EU-domstolen skal afgøre, hvilke krav fagbevægelsen må stille til udenlandske firmaer
Det er 10 år siden EU-domstolen rystede den europæisk fagbevægelse og ikke mindst den svenske, da den kriminaliserede de svenske bygningsarbejderes blokade mod et lettisk firma, som renoverede en skole i Vaxholm uden for Stockholm. Med den såkaldte Lavaldom, slog domstolen fast, at fagbevægelsen ikke må konflikte for lige vilkår for arbejdere i udenlandske virksomheder. I stedet foreskrev Lavaldommen, at der kun må konfliktes for de minimumsvilkår, som fremgår af EU’s udstationeringsdirektiv.
Som modsvar har den europæiske fagbevægelse krævet en social protokol vedføjet EU-traktaten. Protokollen skal gøre op med den forrang, som EU’s indre marked giver markedet. De berømte fire friheder for kapital, arbejde, varer og tjenesteydelser. Det har indtil nu været op ad bakke, da ingen regeringer har villet rejse kravet på et EU-topmøde.
Alliancen for en social protokol
Men svenskerne har holdt fast, og da socialdemokraterne kom til magten i Sverige i 2014 tog de også sagen op. Svensk LO og den svenske regering har siden skabt en lille alliance med det tyske og østrigske LO og de respektive socialdemokratier, som indgår i regeringskoalition i de to lande. De seks organisationer har indgået en pagt, som slår fast, at man vil arbejde for, ”så snart som muligt at styrke de faglige rettigheder i EU’s traktater. Det skal ske ved at tilføje en social protokol til traktaten.
Samtidig lover de seks, at det vil være afgørende for deres støtte til en traktatændring, at den sociale protokol indgår.
Det er svensk LO’s ambition at få partier og politiske ledere fra et flertal af de øvrige EU-lande til at tilslutte sig aftalen om en social protokol i EU. LO mener, at det vil gøre det umuligt at lave traktatændringer uden at inkludere en social protokol.
Helt enkelt
– I grunden er det meget enkelt, en social accept af den fri bevægelighed forudsætter et reguleret arbejdsmarked og ligebehandling af arbejdstagerne. Eller vil menneskene vende sig mod den fri bevægelighed og i værste fald begynde at pege fingre ad de mødre og fædre, som tager til Sverige for at forsørge sin familie, i stedet for at mod de useriøse og halvkriminelle foretagender, som hensynsløst udnytter disse mennesker. Uden ligebehandling ingen fri bevægelighed, skriver den svenske LO-formand Karl-Petter Thorwaldsson.
– I sidste ende er det også et demokratisk spørgsmål. LO kan ikke acceptere en situation, hvor jurister ved EU-domstolen afgør, hvilke krav faglige organisationer kan stille overfor udenlandske firmaer, skriver han.
– Men det kræver modige politikere, som formår at erkende de fejltagelser som sker. Som erkender at EU-samarbejdets ensidige fokus på deregulering og fri bevægelighed for tjenesteydelser har skabt et gigantisk marked for virksomheder som udnytter mennesker og konkurrerer på dårlige lønninger og usle arbejdsvilkår. Og som i sidste ende ikke bare erkender problemerne, men også foreslår og gennemfører løsninger, selvom det er svært, skriver den svenske LO formand.
Fem gode grunde
I bestræbelserne på at sætte fokus på kravet har svensk LO udgivet ”EU behöver forändres”, hvor den med tegneseriens hjælp argumenterer for nødvendigheden af en social protokol. (brink)
