EFS' generalsekretær Visentini måtte bakke, da han krævede direktiv om EU-mindsteløn

Svenske fagforbund: Regeringen må stoppe EU-mindsteløn

Parterne på det private arbejdsmarked i Sverige kræver nu at den svenske regering kaster sig ind i kampen mod den nye kommissionsformands forslag om lovbestemt mindsteløn i EU

Den nye formand for EU-Kommissionen har annonceret, at hun meget hurtigt vil præsentere et forslag om en EU-mindsteløn. Det vil ske inden for de første 100 dage af Kommissionens liv.

Det er uklart, hvor vidtgående forslaget bliver, men i en stort opsat artikel i ”Dagens Nyheter,” appellerer tre af de tunge drenge på det svenske arbejdsmarked nu til, at den svenske regering kommer i omdrejninger og får stoppet forslaget.

Det er formanden for Svensk LO, formanden for funktionærernes forbund PTK og formanden for de svenske arbejdsgivere, som i et fælles skriv i avisen kalder til kamp mod forslaget. De frygter, at en lovbestemt mindsteløn på EU-plan på længere sigt vil afmontere ”den svenske model,” og forudser, at hvis forslaget ikke bliver stoppet, så vil overenskomster og på sigt strejkeret blive underlagt EU-domstolen.

Løn undtaget EU-regulering

I indlægget peger de på, at EU-traktaten sådan set udtrykkeligt undtager, ”lønforhold, foreningsret, strejkeret eller lockout” fra EU-kompetence på socialpolitikken.

– Men trods traktatens begrænsninger, så taler alt for, at Kommissionen vil præsentere et retsligt initiativ til februar 2020. For Sverige betyder det, at den kollektive aftalemodel står over for en alvorlig trussel. Hvor langt forslaget fra Kommissionen kommer til at gå afgøres i sidste ende af den politiske påvirkning. Det er derfor afgørende at den svenske regering handler tidligt og tydeligt mode EU-forslag, som kan påvirke løndannelsen, skriver de.

Direktiv vil være skæbnesvangert

Den kommende Kommissionsformand, von der Leyen har forsikret at en EU-mindsteløn vil respektere de kollektive forhandlinger. Men som sædvanligt så ligger djævelen i detaljen når det gælder EU-lovgivning. Hvis forslaget kommer som et EU-direktiv, så vil de på lang sigt får skæbnesvangre konsekvenser, advarer de svenske organisationer:

– Det vil indebære, at EU’s politiske institutioner tiltager sig kompetensen til at regulerer lønnen, men på længere sigt også forhandlings- og strejkeret. Parterne, men også den svenske stat, vil miste kontrollen over partssystemet. Den kollektive aftalemodel risikerer på sigt at blive erstattet af en fra Bruxelles statslig styret arbejdsmarkedsmodel. Et direktiv vil også åbne op for, at EU-domstolen kommer til at tolke og bestemme over det kollektive svenske aftalesystem. Selvreguleringsmodellen risikerer successivt at blive erstattet af en statslig reguleringsmodel. Det er afgørende, at Kommissionens kommende forslag ikke bliver til et direktiv. Vi mener, at et direktiv alvorligt og umiddelbart vil være til gene for den nationale partsautonomi, skriver de.

De opfordrer samtidig regeringen til at tage afstand fra et eventuelt krav om, almengøre kollektive overenskomster, ligesom de afviser et fælles europæisk arbejdstagerbegreb.

– Regeringen bør allerede nu, på både politisk og teknisk niveau, meget tydeligt gøre denne holdning klart overfor Kommissionen og andre landes regeringer, lyder opfordringen.

Ballade i fagbevægelsen

Spørgsmålet om en EU-mindsteløn deler den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS. I forvejen findes lovbestemt mindsteløn i 22 medlemslande, men det kun er de tre nordiske plus Italien og Østrig, som ikke har en sådan ting.

Stærke kræfter i EFS arbejder for at få fælles regler om en EU-bestemt mindsteløn. For mange er det et element i deres drøm om et ”socialt Europa,” hvor den sociale søjle, som blev vedtaget sidste år, er flagskibet.

Splittelsen kom til udtryk på et styrelsesmøde i EFS i oktober, hvor generalsektæren, Luca Visentini forsøgte at få støtte til, at EFS skulle kræve et såkaldt rammedirektiv for mindsteløn på EU-niveau.

De nordiske forbund protesterede vildt og Visentini bakkede på mødet, beretter Arbetet.se.

Alligevel skrev generalsekretæren dagen efter til flere landes arbejdsministre, at EFS krævede en et rammedirektiv.

EFS markedsfører ikke direktiv længere

Det fik igen de nordiske landes medlemmer af EFS til at reagerer kraftigt, og formuleringen om kravet om et direktiv blev strøget og erstattet med en mere blød formulering om et ”EU-retsligt instrument.”

Det ligner måske flueknepperi om ord, men fagbevægelsens erfaringer med direktiver og hvad de kan afstedkomme kalder på vagtsomhed.

I denne omgang er konflikten i EFS bilagt, forsikrer Therese Guovelin fra svensk LO overfor Arbetet:

– Vi har afklaret det med generalsekretæren, og han har givet en forklaring på, hvorfor brevet blev sendt. De har justeret de tekster som findes, og nu markedsfører EFS ikke længere forslag om at indføre et direktiv siger hun. (brink)