Trods protester fra store dele af den svenske fagbevægelse er den svenske fagtop og de fleste svenske partier klar til at skære en luns af den svenske model
Lørdag var et par tusind på gaden i Stockholm for at markere deres modstand mod et forslag, som ifølge kritikerne vil indskrænke strejkeretten i Sverige.
Forslaget om ”udvidet fredspligt” kommer fra svensk de svenske forbund LO, TCO og SACO og arbejdsgiverforeningen Næringslivet, som er gået sammen om at klippe en hæl i den svenske model.
Aftalen blev indgået før sommerferien mellem LO og arbejdsgiverne inden der har været en større debat om forslaget.
Den udvidede fredspligt har udløst stor debat blandt medlemmerne og i klubberne på de svenske arbejdspladser. Og kun et enkelt LO-forbund, Metal bakker op bag aftalen, de 13 andre har udtalt sig imod, skriver Proletären.
Alligevel ser det ud til, at aftalen som er et forslag til en ny lov vil få et stort flertal bag sig i Rigsdagen, uanset hvordan det svenske valg falder ud.
Alle partier, som ser ud til at komme ind i Rigsdagen, bortset fra Venstrepartiet støtter aftalen, viser en rundspørge som fagbladet “Fastighedsfolket” har lavet. Det er derfor op ad bakke for det Svenske Havnearbejderforbund og de faglige græsrødder i ”forsvar strejkeretten,” hvis de skal stoppe forslaget.
Ideen kommer fra den socialdemokratiske regering, der i maj 2017 nedsatte et udvalg. Det fik til opgave at komme med et lovforslag om retten til at tage kollektive kampskridt mod virksomheder, der allerede har tegnet overenskomst med en faglig organisation.
Baggrunden er en langvarig konflikt mellem Svenska Hamnarbeterforbündet og APM Terminals i Gøteborg Havn. Selvom 85 procent af havnearbejderne er organiseret i havnearbejderforbundet, så er det Transportarbeterförbundet, som har overenskomsten i det A.P. Møller-Mærsk ejede APM Terminals.
Selvom det er strejkeretten, som forslaget angiveligt skal begrænses, så er det mest arbejdsgiverne der har brugt deres lockout-våben under konflikten, hvor de har forsøgt at trænge havnearbejdernes tillidsfolk ud af ligningen.
Havnearbejderne er ikke medlem af LO-familien og har en aktivistisk tradition med syndikalistiske rødder. De store forbund håber tydeligvis med forslaget at kører forbundet ud på et sidespor.
Ændrer styrkeforholdet
Men de risikerer at skyde sig selv i foden, lyder advarslen fra flere eksperter.
– Det her forandrer selvfølgelig styrkeforholdene på arbejdsmarkedet til arbejdsgivernes fordel. Det er helt åbenlyst, har Kurt Junesjö, tidligere jurist i svensk LO og arbejdsretsekspert, f.eks. sagt t til Proletären.
Senest har fire metal-klubber, bl.a. klubben på Volvo i Umeå, i fælles indlæg råbt vagt i gevær og advaret den samlede fagbevægelse om, at fagtoppen er på vej til at skyde sig selv i foden.
– Strejkeretten har været afgørende i fagbevægelsens kamp for bedre vilkår. Strejkeretten er også den sidste udvej, når disse vilkår angribes af arbejdsgiverne. Vi vurderer af aftalen er et principielt og dermed alvorligt indgreb i konfliktretten i Sverige, skriver de.
– I deres iver efter at begrænse og marginaliserer selvstændige fagforeninger risikere LO, TCO og SACO at skyde sig selv i foden med en svækket faglig styrke til følge. Det som var tænkt som et præcist kirurgisk indgreb kan vise sig at sætte en lavine i gang i stedet for, advarer de.
Metal-klubberne advarer om, at forslaget kan føre til aftale-shopping hvor virksomhederne kan vælge at tegne dårligere overenskomster med useriøse ”fagforeninger.”
– Vi som har været med i den faglige kamp i årtier har set en stor magtforskydning til fordel for arbejdsgiverne. Summen af tilsyneladende små kompromisser, uklare taktiske tilbagetrækninger og partipolitiske hensyn har udhulet den faglige styrke og den faglige selvtillid. Parternes fælles forslag er endnu et skridt i den retning. Det er en milepæl der passeres, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Vi skal ikke gå på kompromis om grundlæggende faglige rettigheder, skriver de og opfordrer de tre landsorganisationer til at skrotte aftalen med arbejdsgiverne. (brink)