Mere om emnet
En samlet rigsdag afviser EU-Kommissionens forslag til at blande sig i lønforholdene, så foreløbig har to parlamenter hævet det gule kort, så der mangler syv
Alle partier i den svenske Rigsdag står bag det såkaldt gule kort, som Rigsdagen i sidste uge sendte til EU-Kommissionen.
Dermed følger svenskerne op på det gule kort, som det danske Folketing tidligere har rejst mod forslaget.
. Vi har besluttet at direktivet om mindsteløn ikke er forenligt med nærhedsprincippet, det vil sige at det er et forslag, hvor EU ikke har kompetence til at beslutte, lønfastsættelse afgøres bedst på medlemsniveau, siger formanden for Rigsdagens Arbejdsmarkedsudvalg, Anna Johansson (S) til Arbetsvärlden.
De svenske politikere slutter sig til den principielle kritik, som også Danmark har fremført, nemlig at EU-traktaterne klart og tydeligt slår fast, at lønforhold ligger uden for EU’s kompetence.
Og det er et enstemmigt Arbejdsmarkedsudvalg, som kræver at EU-direktivet skrottes inden det overhovedet bliver behandlet i EU-Parlamentet og Ministerrådet.
– Der er stor enighed mellem samtlige partier og samtlige parter på arbejdsmarkedet i indstillingen til EU’s kompetence. Men problemet er, at der findes en stæk støtte til Kommissionens forslag i andre dele af Unionen, og det er problematisk for os, siger Anne Johansson.
Kun små chancer
Hun vurderer at mulighederne for at stoppe forslaget nu er små. I mange medlemslande hilser regeringerne forslaget velkomment, og et stort flertal af de europæiske fagforbund klapper af forslaget.
– Sveriges problem er, at i endnu ikke ved, hvad det betyder i forhold spørgsmålet om et gult kort. Vi kan desværre ikke selv beslutte det, det kræver at yderligere otte parlamenter når til samme konklusion, og det er uklart om det vil ske, siger hun til netavisen.
Og selvom der skulle komme et gult kort fra ni parlamenter, så er det ikke i sig selv nok:
– Det er sådan, at et gult kort i sig selv desværre ikke stopper forslaget, det er bare hævet pegefinger til Kommissionen om modstand, siger Anne Johansson.
Et gult kort tvinger kun EU-Kommissionen til at genoverveje sit forslag og argumentere for, at det overholder EU’s nærhedsprincip.
Siden muligheden for et gult kort kom til for 10 år siden har det været brugt tre gange, to gange fastholdt Kommissionen sit forslag uanset protesterne fra medlemslandenes parlamenter, kun en enkelt gang har protesterne ført til, at den trak et forslag. (brink)
