Syv spørgsmål til de Konservative

Gitte Seeberg:

EU Kommissionen er meget aktiv for at fjerne barrierer for det inder marked. Hvordan stiller du dig til den bestræbelse, er der barrierer, som du mener skal opretholdes for det indre markeds fri udfoldelse?

– I princippet ønsker vi alle barrierer fjernet for at sikre et så effektivt og velfungerende indre marked som muligt, men der vil nok være områder, hvor nationale regler med rimelighed kan begrunde undtagelser. Et eksempel er på lægemiddelområdet, hvad angår markedsføring af medicin, der i Danmark er receptpligtig.

Omdrejningspunktet i forslaget til tjenesteydelsesdirektiv er princippet om oprindelsesland. Er du enig i det princip, eller vil du arbejde for, at udenlandske virksomheder skal følge de standarder og overenskomster, som gælder i det EU land, hvor arbejdet udføres?

– Jeg er som udgangspunkt enig i princippet

EU kommissionen presser på for en yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Vil du forsøge at bremse den udvikling, eller er du enig i, at det er vejen frem for den offentlige sektor og velfærden?

– På langt de fleste områder er jeg enig i Kommissionens holdning hvad angår den offentlige sektor, selv om udtrykket ‘markedsgørelse’ ikke efter min opfattelse er dækkende. Det, som det drejer sig om, er, at den offentlige sektor på flere områder skal fungere på ‘lige vilkår’ med private udbydere. Det er også baggrunden for liberaliseringen af luftfartssektoren og energisektoren – til gavn for konkurrencen og dermed for forbrugerne.

Er der mærkesager på social- og arbejdsmarkedsområdet, som du vil arbejde for i Parlamentet?

– Jeg mener, at det er en opgave for EU (og dermed også for Europa-Parlamentet, hvor det måtte være relevant) at arbejde for et mere fleksibelt arbejdsmarked og nedbryde forældede strukturer. Her er Tysklands problemer et godt eksempel på, hvad utidssvarende barrierer kan give af vanskeligheder og problemer.

Hvordan stiller du dig til forslaget til den ny forfatningstraktat, som den ligger nu?

 

– Nu kender vi ikke den endelige udformning (pr. 27. maj), men jeg tilslutte mig de bestemmelser, som der hidtil er opnået foreløbig enighed om.

Ser du en konflikt mellem de individuelle rettigheder, som skrives ind i forfatningstraktaten, og den kollektive aftaleregulering på arbejdsmarkedet?

– Nej, ikke umiddelbart. Men dermed ikke være sagt, at der ikke på et tidspunkt kan opstå fortolkningstvivl, der eventuelt kan føre til en konkret afgørelse ved en domstol.

Overgangsordningen på 7 år stiller de nye EU borgere ringere, og den sikrer ikke aftalesystemet på det danske arbejdsmarked. Hvad mener du er den fremtidige løsning på det problem?

 

– Jeg er ikke enig i, at overgangsordningen på de syv år, som visse lande har valgt at anvende, ikke sikrer ‘aftalesystemet på det danske arbejdsmarked’.