- Foghs udmelding er udtryk for svaghed. Han er ikke sikker på et ja ved en folkeafstemning. Derfor vil han have en mindre forfatning, men han nævner ikke, hvor den skal svækkes, den skal bare være mindre, siger Ole Jensen.

Tænkepausen fes ud

Tænkepausen var en historisk chance for en grundlæggende debat om det europæiske samarbejde. Ærgerligt at chancen ikke blev grebet, mener Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen

 

 

Den  nuværende formand for EU Angela Merkel har erklæret tænkepausen om EU’s fremtid for slut, i stedet går det tyske formandskab efter at have en ny forfatningstekst klar allerede til sommerens EU-topmøde.

I stedet for pause er der lagt op til at forsøge at kickstarte den skindøde forfatning. Og i stedet for en folkelig debat, er der nu lagt op til at forhandlingerne skal foregå bag lukkede døre mellem personlige rådgivere for EU landenes statschefer. Heller ikke EU-parlamentet er tiltænkt nogen rolle i processen.

– Jeg synes man skal tænke sig godt om, nu hvor vi er ved at nå enden på pausen. Vi har ventet spændt på et udspil, men der er intet, der tyder på, at man har lært af det franske og hollandske nej. Alt tyder på, at det nu handler om at få det samme forfatningsstog på sporet igen, siger Ole Jensen.

Han minder om, at statscheferne for 1 ½ år siden lagde op til en tænkepause, hvor det gjaldt om at høre borgerne.

I Danmark blev der sågar holdet en stribe møder under sloganet ”Borgernes dagsorden”. Anders Fogh lagde op debatten ved at foreslå et kompetencekatalog, som kunne sætte skel mellem, hvad EU skal blande sig i og hvilke områder landene selv skal styre.

– Desværre kan man konkludere, at der ikke kom nogen debat, selvom der med ”Borgernes dagsorden” blev rejst en række spørgsmål om samarbejdet. Politikerne tog ikke den folkelige debat alvorlig, og tankerne om et kompetencekatalog forsvandt helt ud af debatten. Det er måske ikke så mærkeligt, når både regeringen og det store oppositionsparti i virkeligheden var enige om, at den nedstemte forfatning var den rigtige. Derfor var det svært for dem at lytte, og derfor udnyttede vi ikke den historisk chance for at komme med et virkeligt nyt udspil til et europæisk samarbejde, siger Ole Jensen.

Intet lært

– I diskussionerne om, hvad der skal ske med forfatningen, har man hidtil sagt, at det blev afgørende, hvem der bliver Frankrigs næste præsident. Men nu har begge kandidater spillet ud. Den socialistiske siger måske en ny afstemning om forfatningen og måske en ”social protokol” som en slags tilføjelse. Mens den borgerlige peger på en smal traktat. Uanset hvem der vinder, så er Frankrig med på at få forfatningen op af grøften, siger han.

– Statsministerens udspil ligner den borgerlige franske tilgang, en støtte til Merkel og en skrabet forfatning, hvor han ikke vil love en folkeafstemning. Dermed er den grundlæggende diskussion om samarbejdet helt dødfødt. I stedet kan man diskutere om, der skal en ekstra ”social” togvogn på, der bliver ingen revision af det forslag der ligger. Der er intet i meldingerne fra landene der tyder på, at man virkelig har lært noget af det franske og hollandske nej, siger Ole Jensen.

Derfor tegner alt til en genopførelse af den gamle forfatningsdiskussion uden de store ændringer i de politiske blokkes positioner, mener han.

Foghs svaghed

– Det danske bidrag er beskæmmende. Der er intet kommet ud af pausen, sidste gang var der i det mindste lagt op til en afstemning, men nu lægger statsministeren op til, at der ikke skal være det denne gang. Og så får vi ikke den grundige debat, der kunne styrke befolkningens viden og bevidsthed om, hvad det er for et skridt, der er ved at blive taget.

– Foghs udmelding er udtryk for svaghed. Han er ikke sikker på et ja ved en folkeafstemning. Derfor vil han have en mindre forfatning, men han nævner ikke, hvor den skal svækkes, den skal bare være mindre, siger Ole Jensen.

Blår i øjnene

Ole Jensen advarer mod at lade sig forblinde af en diskussion om Charteret om rettigheder. Charteret er tidligere vedtaget som en ”højtidelig erklæring”, men er nu en del af forfatningsforslaget.

– Man prøvede at smykke forfatningen ved at indføje charteret om grundlæggende rettigheder. Men man skal huske, at charteret i virkeligheden afspejler de domme, som EF-domstolen allerede har afsagt. Derfor er det ligegyldigt om charteret er med i en forfatning eller ej.

– Man gør lidt grin med folk og hele EU-debatten med snakken om rettigheder. Fordi domstolen stadig er den regulerende instans, og de fire friheder for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser er stadig ”grundloven” i EU-samarbejdet, siger Ole Jensen.

– Så længe de fire friheder er afgørende for samarbejdet, vil de kollektive løsninger stå svækket. Eksemplerne hober sig op: Vi venter på en dom om Vaxholmsagen, servicedirektivet kommer til at føre til masser af sager ved domstolen, og senest er det bopælspligten på landbrug, som er underkendt. Alt tyder på, at de problemer bliver skærpet og ikke løst, så længe samarbejdet bygger på de principper, som er uantastet i forfatningen, siger Ole Jensen. (brink)