Den europæiske fagbevægelsen udfordrer EU’s grundlov og de fire friheder på det indre marked med sit krav om en social protokol
Efter en række domme fra EU-domstolen, som gør det stjerneklart, at den frie bevægelighed for varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser står over de faglige rettigheder kræver en stor del af den europæiske fagbevægelse med den Europæiske Faglige Sammenslutning EFS i spidsen, at EU-traktaten får vedføjet en social protokol.
EFS vedtog i 2007 et udkast til en protokol, som skal være juridisk bindende for EU. Den sociale protokol ligestiller de faglige rettigheder med de “fire friheder” og slår samtidig fast, at når de to kommer i konflikt, så er det de faglige rettigheder og ikke mindst konfliktretten, der skal have forrang.
Indtil nu har ingen af EU’s ledere dog båret kravet frem til et topmøde i EU, det er ellers den første forudsætning for kravet kan blive rejst. Heller ikke EU-kommissionen har hidtil forholdt sig til kravet, den arbejder i stedet på at få skabt en såkaldt “social søjle” – men kommissionens foreløbige udspil om en sådan søjle, indeholder ingen forslag om at give de faglige rettigheder forrang i Unionen.
Svensk LO og de svenske socialdemokrater arbejder på at skabe en alliance i EU for kravet. Indtil videre er de faglige landsorganisationer og socialdemokratiske partier i Tyskland og Østrig gået med, men målet er at skaffe opbakning fra partier og faglige organsationer i så mange medlemslande, at det ikke vil være muligt at ændre EU-traktaten uden at den indeholder en social protokol.