Mere om emnet
– Uroen om Rut-registret er et tilbageslag i bekæmpelse af social dumping, siger formanden for byggegruppen i 3F BJMF, Carsten Bansholm Hansen
Rut-registret, hvor firmaer fra andre EU-lande skal registrere sig, hvis de leverer tjenesteydelser i Danmark er under beskydning fra flere sider.
Vestre Landsret har for nylig afgjort, at det er i strid med EU-traktaten, at Rut-registret er offentligt tilgængeligt på nettet. I november tog EU-Kommissionen et første skridt hen mod en retssag mod Danmark med en såkaldt åbningsskrivelse.
Kommissionen mener, at kravet om, at enkelmandsvirksomheder uden ansatte fra andre EU-lande, skal melde sig til Rut-registret, er i strid med EU-traktaten.
I et svar til Kommissionen i marts fastholdt regeringen, at registreringen er et vigtigt redskab, men åbner samtidig op for forhandling om, hvor meget der skal registreres og for mulige undtagelser fra registreringspligten.
Men allerede i januar, tog Rigsadvokaten initiativ til at sætte ”visse sager” om manglende tilmelding til registret i bero, når det gjaldt enkeltmandsvirksomheder. Det fremgår af en rundskrivelse til samtlige politikredse og regionale statsadvokater, som eufagligt.dk har fået aktindsigt i.
Det fremgår af brevet, at de sager som politi og anklagemyndighed skal sætte på pauser ikke omfatter byggeri, land- og skovbrug. Men altså en række andre områder, som det ikke er lykkedes os af få flere detaljer om endnu.
Tilbageskridt
Men både beslutningen om at sætte sager om anmeldelse på pause og landsretsdommen er problematiske, mener formanden for byggegruppen i 3F BJMF, Carsten Bansholm Hansen.
– Det er et tilbageskridt for borgernes Europa, når friheden til at finde smuthuller til snyd, vejer tungere end borgernes ret til at have et fungerende skattesystem og at arbejdsmarkedets regler overholdes. Så taber borgernes Europa igen på bekostning af en liberal ide om udvidelser af markedet, siger han.
– Det er et tilbageslag for kampen mod social dumping og kriminelle generelt. Der er ingen tvivl om at det er et tilbageskridt for mange brancher at selvstændige ikke skal registrere sig. Det åbner en ladeport for snyd og svindel. Mange virksomheder er ikke reelle virksomheder med alt hvad dertil hører af egenkontrol og egenproduktion, men er arbejdsudleje, der stiller deres arbejdskraft til rådighed for en egentlig virksomhed. Der så slipper for de forpligtigelser der hører til et reguleret arbejdsmarked, siger Carsten Bansholm Hansen.
BJMF efterlyser at det styresignal, som SKAT arbejder efter, ændres tilbage, så omgåelser af arbejdsudleje, ved at bruge udenlandske virksomheder inden for samme branche som rekvirent-virksomheden, igen bliver betragtet som en omgåelse.
– Sådan fungerede i perioder under Thorningregeringen, siger han.
– Dommen i Vestre Landsret, som dømmer mod offentlighedens indsigt, er nok problematisk, men til at leve med, så længe arbejdsmarkedsparter har adgang til oplysningerne, siger Carsten Bansholm Hansen.
Han mener dog, at præmisserne i dommen er tynde:
– Argumentation om at oplysningerne i RUT vedrørende arbejdssted skulle kunne bruges til at markedsmonitorer samt konkurrentanalyser, og det på den baggrund må underkendes, er voldsom tynd. Samtidig overvåges alle borger i EU gennem deres telefoner og generelle IT-adfærd, hvor de profileres ned i mindste detalje og sælges til virksomheder så de kan tjene flere penge. Borgerne må godt overvåges, monitoreres og analyseres men virksomhederne må ikke! Hvem er til for hvem?
Udvid Rut til danske virksomheder
Byggefagenes Samvirke og 3F BJMF efterlyser mere – ikke mindre – regulering af virksomhederne.
– Konkret foreslår vi at alle virksomheder – dansk som udenlandske – der udfører arbejde på dansk jord, pålægges at indrapportere, hvor der konkret pågår aktiviteter. På den måde har arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og SKAT en reel mulighed for at opdage social dumping og kriminelle der undlader at betale skat eller arbejder under ringe arbejdsforhold. Uanset om det er danske eller udenlandske firmaer, siger Carsten Bansholm Hansen.
– Derudover får jeg lyst til at slå fast, at behovet for en social protokol hver dag bliver mere og mere åbenlys, siger han med henvisning til den europæiske fagbevægelses forslag om en sådan.
Tidligere debatter i Folketinget har vist, at der er enighed i det nye flertal på Christiansborg for at rejse kravet om en traktatfæstet social protokol i EU, som sætter faglige og sociale rettigheder over de økonomiske friheder i det indre marked. (brink)
