Trodser EU: Græsk mindsteløn hæves

Den græske regering trodser EU og kreditorerne og hæver mindsteløn, men regeringen går kun den halve vej, mener den græske landsorganisation GSEE

Mandag annoncerede den græske statsminister, Tsipras på et tv-dækket ministermøde, at den græske mindsteløn skal stige 10,9 procent første februar – altså på fredag.

Meldingen kommer efter at EU og de andre kreditorers regnedrenge ellers i sidst uge sagde nej, da de var i Athen for at kontrollerer, at den græske regering lever op til kreditorernes krav til den økonomiske politik. Embedsmændene anbefalede en ”forsigtig” forhøjelse på 5 – 6 procent, og ikke de 10 procent regeringen foreslog. En 10 procents forhøjelse ville være ”umådeholdent,” lød der fra kreditorerne.

De argumenterede – ifølge Keeptalkinggreece – med at stigningen i mindstelønnen skal knyttes direkte til væksten i den græske økonomi og til arbejdsløsheden – som stadig er tårnhøj (18,3 procent). Og de advarede mod at vende tilbage til fortidens ”eksesser,” som kreditorerne mente rystede det græske arbejdsmarked.

Den græske regering har længe lovet at hæve mindstelønnen, men er flere gange blevet stoppet af diktat fra Trojkaen (EU, IMF og ECB). Nu er Grækenland formelt ude af den låneaftale, som har pålagt landet hårde nedskæringer, men det er stadig under stram styring fra kreditorerne. Og spørgsmålet er om det lille oprør, som Tsipras annoncerede mandag, får indflydelse, når eurozonens ministre til marts skal tage stilling til at lette den græske gæld, som pt. er på 182 procent af BNP. Det handler blandt andet om at sende nogen af den profit, som den europæiske centralbank ECB har tjent på den græske gæld tilbage til landet.

Figenblad

Selvom en forhøjet mindsteløn umiddelbart vil lune hos de over 600.000 i den private sektor, som arbejder for mindstelønnen, så er den græske landsorganisation GSEE langt fra imponeret.

I en udtalelse kalder det det er figenblad, der skal dække over, at regeringen ikke vil indfri fagbevægelsens krav om at rulle den nedskærings af mindstelønnen tilbage, som efter Trojka-diktat blev gennemført i 2012.

Dengang vedtog de konservative sammen med Pasok (socialdemokraterne) med et hug at skære mindstelønnen med 22 procent, og samtidig indfører en endnu lavere ”indslusningsløn” for unge under 25 år.

Mindstelønnen stiger fra 568 til 650 euro om måneden, samtidig bortfalder den særlige ungarbejderløn, på 510 euro, så de unge ”tjener” mest på intiativet, da deres løn stiger 140 euro om måneden.

Med beslutningen, ser regeringen bort fra kreditorernes ”anbefaling”:

– Vi tror ikke på eksperternes påstande om, at lønnedgang er forudsætningen for udvikling, sagde han med henvisning til kreditorernes krav om kun at hæve lønnen med 5 – 6 procent.

Kollektive forhandlinger på pause

Selvom GSEE anerkender at forhøjelsen er et skridt i den rigtige retning, så påpeger de, at der kun er tale om at kompensere for halvdelen af det reallønstab, som blev påført arbejderne med chokkuren i 2012. Siden er der kommet skatteforhøjelser til, så forhøjelsen dækker ikke engang halvdelen af tabet fra dengang, hedder det.

GSEE peger på, at de indgreb i fagbevægelsens muligheder for at kæmpe for kollektive overenskomster, som blev vedtaget i 2012 har betyder lønnedgang og usikre ansættelser, som har presset lønnen på hele arbejdsmarkedet. Derfor fastholder GSEE, at det både handler om at hæve mindstelønnen til 2012 niveau, og genoprette de faglige rettigheder. Reelle forhandlinger med arbejdsgiverne har mere eller mindre været sat på pause, siden lovindgrebet i 2012.

Både Europarådet og FN’s arbejdsorganisation, ILO har i utvetydige vendinger fordømt indgrebene overfor den græske fagbevægelse, uden at det har ført til at de er blevet ophævet. Tvært imod har Trojkaen flere gange afvist regeringens ”ønsker” om at genoprette det kollektive forhandlingssystem. (brink)