Trojkaen bliver nu set i kortene

EU-parlamentet vil kulegrave den såkaldte Trojkas rolle i de nedskæringsramte lande

Hvem har egentlig givet Trojkaens mandat til at indgå vidtgående nedskæringsaftaler med de kriseramte eurolande, som er blevet afhængig af kriselån? Og hvordan er aftalerne om ”reformer” og beskæringer af lønninger blevet til, og ikke mindst, hvad har konsekvenserne været? Det er nogen af de spørgsmål, som EU-parlamentets udvalg for økonomi og valuta har sat sig for at opklare.

For nylig offentliggjorde udvalget en første rapport om sagen, hvor de påpeger alvorlige problemer med Trojkaens legitimitet. Den består af Den Europæiske centralbank, EU-kommissionen og den internationale Valutafond. Men både centralbanken og kommissionen kommer i en interessekonflikt, når de agerer i Trojkaen, mener de to parlamentsmedlemmer Othmar Karas and Liem Hoang Ngoc, som er forfattere til den foreløbige rapport.

Der var ikke noget grundlag i EU-retten for at stable Trojkaen på benene, derfor og rejser det både juridiske problemer og problemer med troværdigheden, påpeger de.
Kommissionen optræder både som en agent for medlemslandene og som EU-institution. Det kan føre til en interessekonflikt i kommissionen mellem dets rolle i Trojkaen og dets rolle som garanten for traktaterne, påpeger de to MEP’ere.

Også Centralbanken har to kasketter på, den er både kreditor for de lande, der låner penge, ud og ”teknisk rådgiver” i Trojkaen, når nedskæringspolitikken bliver fastlagt. Men banken mandat er begrænset til pengepolitik, så enhver indblanding i budgetter, skat og strukturpolitik foregår på ”et usikkert juridisk grundlag,” som det formuleres.

Rapporten sætter også spørgsmålstegn ved, at både bank og kommission har godkendt indgreb i f.eks. lønninger og pension i Portugal, som bagefter er blevet afvist af forfatningsdomstolen. Det samme er sket i Grækenland i en stribe sager, hvor domstole har kendt aftalte nedskæringer af lønninger og pensioner for ulovlige.

Også EU-parlamentet har været sat ud på et sidespor, når det gælder EU’s rolle overfor de kriseramte lande, det ønsker parlamentsmedlemmerne selvsagt lavet om. De vil have både de nationale parlamenter og EU’s parlamentet på banen i forhold til kriseprogrammerne.

– Trojkaen er en hovsaløsning. Den er baseret på mellemstatsligt samarbejde ikke på Unionslovgivning. For fremtiden må gennemsigtighed, parlamentarisk indsigt og demokratisk legitimitet garanteres, sagde Othmar Karas da rapporten blev præsenteret.

Nærgående spørgsmål

Den foreløbige rapport om Trojkaens rolle i de sidste fem års krisepolitik er kun første skridt. Udvalget har stillet en stribe spørgsmål til aktørerne i Trojkaen og regeringerne i de fire berørte lande, som foreløbig har måttet indgå de detaljerede aftaler om reformer og nedskæringer. Her i starten af januar besøger udvalget så Portugal, Irland, Grækenland og Cypern for både at møde politikere og repræsentanter fra fagbevægelse og arbejdsgivere.

– Det her er første skridt. Gennem høringer og besøg i de berørte lande vil vi grave dybere og samle beviser, som skal bruges til at foreslå forandringer, siger de to MEP’ere.

Allerede nu er de første skriftlige svar indløbet, bl.a. har EU-kommissionen svaret udvalget med en 17 sider lang redegørelse. Også den græske finansminister har svaret og redegør bl.a. for den voldsomme sociale krise, som ”reformprogrammet” i Grækenland har ført til. Og så opregner han alle de tilfælde, hvor landets domstole har bortdømt Trojkaens politik.

Den tyske MEP’er for Die Linke, Jürgen Klute samler løbende svarene på sin hjemmeside. Han deltager i udvalgets efterforskning af Trojkaens meriter, og han er ikke i tvivl om, at undersøgelsen kun er et første beskedent skridt:

– I de medlemslande som blev tvunget til at bede om finansiel hjælp har Trojkaen fået en kolossal indflydelse på budgetter, økonomi og socialpolitik. De svar vi foreløbig har fået fra regeringerne i programlandene bekræfter, at Trojkaens repræsentanter ikke inddrog regeringernes embedsmænd i udformningen af reformerne. Og parlamenterne og de sociale parter blev fuldstændig ignoreret, siger han.

– Det er åbenlyst, at der er begået både demokratiske og sociale uretfærdigheder mod Grækenland, Portugal, Cypern og Irland. Det er afgørende at genstarte den måde vi samarbejder på i EU, hvis vi skal undgå et brud mellem skyldner- og kreditorlande. Europaparlamentets undersøgelse er kun et første skridt mod flere undersøgelser af de fejltagelser, der er lavet under eurokrisen. Der er brug for meget mere, ikke mindst i forhold til at lukke den økonomiske afgrund mellem rige og fattige EU-lande, siger Jürgen Klute. (brink)