Trojkaens sorte bibel

Mens de ansvarlige fastholder at medicinen virker og opsvinget lurer, er patienten ved at dø, påpeger oppositionspartiet i Grækenland, Syriza i en rapport til EU-parlamentet

Se mere

  • Syrizas rapport til EU-parlamentet: Den Sorte Bibel

    Trojkaen, som består af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valtafond, bliver i disse uger set i kortene af EU-parlamentarikerne:

    Trojkaen bliver nu set i kortene

    EU-parlamentarikere: Trojka krænker faglige rettigheder

    Kommissær kunne sin Fogh

  • Det er svært at tro, at det er samme virkelighed, som i disse dage rulles op i EU-parlamentet, hvor parlamentarikerne undersøger, hvilke konsekvenser EU’s krisepolitik har haft i de såkaldte lånerlande.

    De ansvarlige i ministerråd, kommission og Centralbank fastholder, at den barske nedskæringsmedicin ikke bare er nødvendig men også virker efter hensigten. Det er bare at se fremad, f.eks. har den græske stat for første gang præsteret et overskud. Med andre ord er der skåret så meget, at staten kradser mere ind end den bruger. Det ses som et ultimativt tegn på, at det nu går fremad. Regnestykket ser bort fra betaling af renter og afdrag på den græske statsgæld, som eksploderet samtidig med nedskæringerne. I realiteten er situationen den, at de lån, som Grækenland løbende får fra Trojkaen går til at servicere den eksisterende gæld.

    Mens de ansvarlige topembedsmænd og politikere ser situationen fra de makroøkonomiske bakketoppe, så tager det store græske venstrefløjsparti Syriza et andet udgangspunkt i ”Trojkaens sorte bibel”, som er partiets skriftlige bidrag til EU-parlamentarikernes udredning af Trojkaens rolle.

    Her forsøger de at samle de mange data og undersøgelser, som siger noget om den økonomiske og sociale udvikling, siden landet blev underlagt Trojkaens krisemedicin.

    Banker eller mennesker

    Rapporten tager sit udgangspunk i FN’s menneskerettighedsråds resolution om forholdet mellem menneskerettigheder og statsgæld. Hvad er vigtigst for en stat, at servicere sin gæld eller leve op til grundlæggende menneskerettigheder? FN’s råd er ikke i tvivl: Retten til grundlæggende menneskelige rettigheder går forud for staters pligt til at tilbagebetale gæld, ”især når gældbetalingen yderligere begrænser statens mulighed for at leve op menneskerettighederne,” som det hedder i resolutionen.

    Og det er netop de grundlæggende menneskerettigheder, som er i alvorlig fare i Grækenland. Den græske stat har set bort fra dem for at imødekomme kravene fra Trojkaen, og kreditorer. Det har ført til nedskæringer i de offentlige udgifter og til omfattende indgreb i den offentlige service og velfærdsstaten, lyder det i optakten.

    Den sociale og økonomiske krises i Grækenland de sidste fire år har udviklet sig med sådan hast, og så diffust og uforudsigeligt, at det er vanskeligt at beskrive, konstaterer rapporten. Derfor er det ikke en ”endelig” rapport – den sorte bibel vil blive løbende opdateret.

    Syriza lægger ikke skjul på formålet at formålet med biblen ikke er akademisk, den skal vække harme over de uretfærdigheder, der beskriver. Og håbet er, at læseren går i aktion mod forholdene. 

    Fagbevægelsen under beskydning

    Den græske fagbevægelse har sammen med velfærdssystemet først og fremmest været i Trojkaens skudlinje. Ikke mindst de kollektive overenskomster har været under angreb de sidste tre år, konstaterer rapporten.

    Det fremgår af bl.a. at 60 procent (1,2 mio.) af de græske arbejdere nu arbejder på individuelle kontrakter, og kun 10 procent af arbejdsgiverne i den private sektor er underlagt en kollektiv overenskomst. Der er kun 14 sektoroverenskomster tilbage, som omfatter 300.000 arbejdere. Resultatet er, at 70 procent af alle græske lønmodtagere kun tjener mindstelønnen på 586 euro eller mindre. Fagforeningerne forventer, at udviklingen vil fortsætte, og at 80 procent vil ende på individuelle kontrakter. 

    Samtidig er der sket en eksplosiv udvikling i ”fætter kusine overenskomsterne.” En af arbejdsmarkedsreformerne åbnede op for, at firmaer kan indgå overenskomster med ”en sammenslutning af personer,” i stedet for med en fagforening. Nye tal viser, at 80 procent af de aftaler, som virksomheder indgik i 2012 var med sådanne ”sammenslutninger.” Resultatet af den slags lokalaftaler har groft sagt ført til at arbejderne har fået skåret mellem 40 og 50 procent af lønnen.

    OK-system eroderer

    Den udvikling var forudsigelig, mener Syriza, fordi arbejdsmarkedsreformerne, som regeringen og Trojkaen har aftalt, har ført til at det kollektive forhandlingssystem er eroderet.

    Regeringen har gennem lovgivningen frigjort virksomhederne fra at være bundet af landsdækkende kollektive overenskomster, og i stedet åbnet for ringere lokale aftaler. Før reformen var arbejdsgiverne bundet til at følge den overenskomst, som beskyttede arbejderne bedst. Et system vor lokale aftaler byggede oven på generelle overenskomster er nu vendt om, så arbejdsgiverne kan bruge den ringeste aftale.

    Samtidig har man afskaffet en almengøring af overenskomsterne. Før var arbejdsgivere tvunget til at følge sektoroverenskomsterne, uanset om de var medlem af en arbejdsgiverforening. Almengøringen skulle forhindre social dumping og unfair konkurrence. I stedet for kollektive forhandlinger er der nu en lovfæstet minimumsløn. Det har både ført til faldende lønninger og yderligere svækket fagbevægelsens rolle, konstaterer rapporten.

    Endelig har den græske regering fjernet fagbevægelsens mulighed for alene at bringe en OK-sag for forligsinstitutionen. Tidligere kunne fagbevægelsen rejse en ok-sag ved forligsinstitutionen og dermed fasholde en overenskomst. Nu skal begge parter sige ja, hvis forligsinstitutionen skal gå ind som mægler.

    Et særtilfælde?

    – Krisen var katalysator for at gennemføre en neoliberal politik, som har skabt en alvorlig humanitær og politisk krise i landet. Som andre stedet, viste kuren sig farligere en sygdommen. Den påtvungne nedskæringspolitik har gjort den græske (og til dels europæiske) økonomi og samfund total afhængig af internationale kreditorer, uden nogen tegn på håb for folket, hedder det i konklusionerne.

    Nedskæringer er bare udemokratiske, men også ineffektive til at bekæmpe krisen, og det græske eksempel viser at kapitalismens ustabilitet ikke kan løses, med flere nedskæringer, ødelæggelse af institutioner og en repressiv stat, lyder det fra Syriza, som advarer mod den udbredte forestilling om, at Grækenland er en ”undtagelse.”

    Tværtimod har partiet ofte peget på, at landet er et laboratorium – både for en neoliberal politik og for modstanden mod den.

    – Vejen ud af krisen kan ikke bare præsenteres som en række økonomiske indgreb. En kriseløsning skal – på grundlag af en demokratisk proces – garantere social fremgang og en fortsat forbedring af arbejds- og levevilkår, hedder det i rapporten.

    Folk er frustrerede over de barske nedskæringer og kræver radikale forandringer og en ny social vision. Der er brug nye former for modstand og et nyt politisk rum, hvor mennesker kan udvikle alternativer til den eksisterende orden, lyder Syrizas udgangsbøn i ”Trojkaens sorte bibel.” (brink)