Tænketank udpeger Tyskland som vinder efter indførelsen af euroen – Italien den store taber
Måske har de italienske regering en pointe, når de raser mod euro-konstruktionen. I hvert fald har en ny rapport fra den tyske tænketank Centrum für europäische Politik udstyret dem med ny ammunition op til valget til EU-parlamentet til maj.
Rapporten anslår at Tyskland har tjent omtrent 23.000 euro pr. indbygger på indførelsen af euroen som fællesvaluta i 1999. Mens Italien har tabt 74.000 euro pr. indbygger.
Kun Tyskland og Holland har, ifølge rapporten, betydelige fordele af den fælles valuta. Alle andre har tabt og særligt Frankrig og Italien er de store tabere.
”20 Years of the Euro: Winners and Losers” hedder rapporten, som er skrevet af Alessandro Gasparotti og Matthias Kullas. De sammenfatter deres studie sådan her:
”Tyskland har vundet mest på indførslen af euroen, næsten 1.900 milliarder euro mellem 1999 og 2017. Det svarer til omkring 23.000 euro pr. indbygger. Bortset fra det er det kun Holland, som har haft nogen betydelig fordel af euroen.”
Italien tabte mest
Grækenland har samlet set haft en lille fordel, men grækerne har til gengæld betalt en høj pris for at blive i euroen. Rapporten sammenfatter det sådan her:
”I de første år efter euroens indførelse tjente Grækenland stort på det, men siden 2011 har landet lidt enorme tab. Over perioden som helhed har Grækenland et lille overskud på 2 milliarder euro, eller 190 euro pr. indbygger, altså så for så vidt positivt.”
”I alle andre lande, som er analyseret har euroen ført til et betydeligt fald i velstand. 3.600 milliarder euro i Frankrig, og så meget som 4.300 milliarder i Italien. For Frankrig betyder det 56.000 euro pr. indbygger, og for Italien 74.000 euro.”
Italien som har tabt mest i velstand, begyndte det allerede da euroen blev indført. Ifølge rapporten har landet tabt hvert år, og stagnationen i den italienske økonomi satte ind straks efter introduktionen af euroen.
Før 1999 ”justerede” Italien sit konkurrenceforhold til udlandet med jævnlige devalueringer. Den mulighed forsvandt med den fælles valuta. Siden har landet og de øvrige euro-lande været henvist til det økonomerne kalder intern devaluering. Det er et andet ord for den nedskæringspolitik og nedadgående pres på lønningerne, som har været EU’s svar på den økonomiske krise.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om det overhovedet er muligt at regne ud, hvordan økonomien ville have udviklet sig, hvis et euro-land havde holdt sig uden for?
Forskerne argumenterer i rapporten for, at deres metode er realistisk, selvom sådanne beregninger altid er behæftet med usikkerhed. Udviklingen i de undersøgte euro-lande er sammenholdt med udviklingen sammenlignelige ikke-euro-lande og tallene er vægtet efter forskellige statistiske metoder. Principperne for udregningerne kan man læse mere om i rapporten. (brink)
Oversigt over hovedtallene fra rapporten
