Udstationering igen for EU-domstolen

EU-domstolen skal tage stilling til, om finsk fagforening kan repræsentere sine polske medlemmer i en finsk retssal

Kan det finske elektrikerforbund overhovedet repræsentere deres polske medlemmer i en retssag, og hvad er det egentlig for en mindsteløn, som EU’s udstationeringsdirektiv fastsætter?  De spørgsmål skal EU-domstolen nu tage stilling, efter at en finsk domstol har søgt råd hos EU-dommerne.

EU-Domstolen skal komme med en forhåndsudtalelse om, hvordan den tolker EU-retten i forhold til en konkret sag i Finland. Det var en lignende forhåndsudtalelse i den svenske Lavalsag, som siden har ført til indskrænkningen af fagbevægelsens mulighed for at konflikte for ”fuld overenskomst” til udstationerede arbejdere. Dengang tolkede Domstolen udstationeringsdirektivet som et maksimumsdirektiv, som afskærer fagbevægelsen fra at aktionerer for krav, der går ud over direktivet.

Men denne gang drejer det sig ikke kun om, hvilke grænser udstationeringsdirektivet sætter for de polske arbejderes lønninger, arbejdsgiverne har også stillet spørgsmålstegn ved, om det finske elektrikerforbund overhovedet har ret til at gå i retten på vegne af dets polske medlemmer.

Ifølge polsk lov kan arbejdere nemlig ikke overdrage deres krav om løn til andre, men skal selv føre deres sager individuelt. Derfor mener det polske firma og dets finske arbejdsgiverforening ikke, at fagforeningen kan repræsenterer dem.

Sagen handler om 186 elektrikere, som arbejdede på a-kraftværket i Olkiluoto. Da de opdagede, at de ikke blev betalt efter den gældende og almengjorte overenskomst, overlod de lønkravet til deres forbund, Elektrikerforbundet, som gik til domstolen for at kradse pengene ind.

Men den går slet ikke, mener arbejdsgiveren. For ifølge polsk lov kan arbejdere slet ikke overdrage lønkrav til andre. Fagforeningen har på sin side kørt EU’s såkaldte charter for grundlæggende rettigheder på banen. Chartret garanterer ”enhver” ret til en retfærdig rettergang og til at modtage rådgivning og blive repræsenteret, som det bl.a. hedder. Det handler ifølge forbundet også om retten til at organisere sig, som også er garanteret i chartret.

Men Polen har sammen med Storbritannien i en protokol taget forbehold overfor det selvsamme charter, betyder det så, at chartret ikke gælder for de polske arbejdere i Finland? Eller som den finske domstol spørger EU-Domstolen:

”Med andre ord: Er den polsk-britiske protokol til hinder for, at en finsk ret kan fastslå, at polske love eller administrative bestemmelser, en administrativ praksis eller administrative foranstaltninger i Polen er i strid med de grundlæggende rettigheder, friheder og principper, der er proklameret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.”

Hvilken mindsteløn

Den finske domstol er også i vildrede med, hvordan udstationeringsdirektivets mindsteløn skal fortolkes, derfor stiller de en stribe ”opklarende” spørgsmål til EU-Domstolen, som de ønsker afklaret inden de behandler sagen.

Skal direktivet fortolkes sådan, at begrebet mindsteløn omfatter alle de elementer, som indgår i den finske overenskomst, som desuden er almengjort og dermed dækker alle virksomheder på området, spørger de finske dommere og opregner, hvad det indebærer i den aktuelle sag: Grundløn pr. time afhængigt af lønklasse, akkordløn med garanteret mindsteløn, feriepenge, faste dagpenge og en godtgørelse for den daglige transporttid til arbejde (rejsetidsgodtgørelse) i overensstemmelse med de fastlagte arbejdsvilkår i den kollektive overenskomst.

Eller er det tværtimod sådan at direktivet afskærer et værtsland fra at pålægge tjenesteydere fra andre medlemsstater at følge den gældende og almengjorte overenskomst? Således, at de giver en arbejdsgiver fra en anden medlemsstat ret til, gyldigt og med bindende virkning for retten i beskæftigelsesstaten, at fastsætte arbejdstagernes indplacering i lønklasser mm., lyder spørgsmålet.

Danmark ind i sagen

Selvom der i Danmark hverken er en lovfæstet mindsteløn eller almengjorte overenskomster som i Finland, så mener regeringen, at sagen har betydning også for det danske arbejdsmarked. Regeringen lægger op til at Danmark skal intervenere i sagen til fordel for Finland.

– Imidlertid er det også i dansk sammenhæng af væsentlig betydning, at en værtsstats adgang til at definere, hvad der forstås ved ”mindsteløn” i relation til udstationerede arbejdstagere, der opererer i værtsstaten, ikke undermineres. Det er således i dansk kontekst vigtigt at sikre, at arbejdsmarkedets parter i Danmark har mulighed for at fastlægge mindstelønnen, hedder det i et notat fra Beskæftigelsesministeriet om sagen.

Den svenske regering er også gået ind i sagen til støtte for fagbevægelsens ret til at repræsentere sine medlemmer i retten, og for at det er værtslandet som afgør, hvad direktivets mindsteløn indbefatter. (brink)