Udstationeringsdirektiv med huller

Sverige er klar med sin fortolkning af nyt EU-direktiv, men det kan koste udenlandske arbejdere 10.000 om måneden på kontoen, advarer formanden for de svenske bygningsarbejdere

Der var grundlæggende tilfredshed, da EU nye udstationeringsdirektiv endelig blev vedtaget i maj sidste år. Trods mangler, så lægger det nye direktiv op til, at det på lange stræk bliver muligt for fagbevægelsen at konflikte for fulde overenskomster, så udstationerede kan få samme vilkår som de lokale i samme job. Direktivet skulle være det endelige opgør med den omfattende sociale dumping, som udstationering inden for EU giver mulighed for.

Men direktivet skal omsættes i national lovgivning, og det med småt skal tolkes, og så er det at hullerne begynder at vise sig. Det viser det svenske forslag til udmøntningen af direktivet.

I denne uge sluttede høringsfristen for de lovforslag, som den svenske regerings såkaldte udreder mener, direktivet giver anledning til.

I en betænkning om, hvordan direktivet skal udmøntes i Sverige foreslår udvalget, at de svenske bestemmelser om dækning af rejse-, kost og logi holdes helt uden for de krav, som fagbevægelsen kan stille.

Men den går ikke mener Byggnads, det svenske bygningsarbejderforbund. Forbundet kræver at den nytiltrådte arbejdsminister ændrer forslaget, så de svenske bestemmelser for rejse og logi tages med.

Svenske eller polske vilkår

Det kan handle om over 10.000 svenske kroner mindre i lønningsposen hver måned, mener Byggnads.

– Byggnads medlemmer har et enkelt spørgsmål til Eva Nordmark (den svensk beskæftigelsesminister red.). Er det svenske eller polske vilkår som skal gælde, når vi bygger i Sverige? Vi er trætte af, at løn- og arbejdsvilkår dumpes i byggebranchen. Som forslaget ser ud kan en udstationeret arbejder stå helt uden dækning af rejse og ophold. Det er uacceptabelt for os, siger formanden for Byggnads Johan Lindholm.

Ifølge det svensk Arbejdsmiljøværket arbejdede der omkring 70.000 udstationerede arbejdere i den svensk byggesektor i 2018. De fleste fra Polen, Litauen og Letland. Men forbundet mener, at der er tale om flere, som slet ikke er registreret.

– I Sverige skal virksomhederne konkurrere på kvalitet og komperence, ikke ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft til at bygge de boliger der mangler, men vi er forbandet trætte af entreprenører som dumper lønnen. Vi skal have ordentlige vilkår for alle arbejdere, uanset om det er en betonarbejder fra Gøteborg eller en snedker fra Warszawa, siger han.

I Danmark er der ikke indtil videre præsenteret noget forslag til, hvordan direktivet skal udmøntes. Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation kan de kun oplyse, at direktivet bliver behandlet i et underudvalg til det såkaldte implementeringsudvalg, som rådgiver regeringen om udmøntning af EU-lovgivning.

Medlemslandene har to år fra vedtagelsen af direktivet til at omsætte det til national lovgivning. (brink)