Udstationeringsdirektivs skæbne afgøres af EU-domstolen

Polen og Ungarn forsøger at stoppe nyt udstationeringsdirektiv inden det træder i kraft

Ungarns regeringen håber, at den med EU-domstolens hjælp kan stoppe EU’s nye udstationeringsdirektiv, inden det skal træde i kraft i 2020. Det skriver den ungarske regering på sin hjemmeside, hvor den oplyser at også Polen er på vej til at trække det nye direktiv for EU-domstolen.

Det er det netop vedtagne direktivs formulering om, at udstationerede arbejdere i princippet skal have samme løn for samme arbejde samme sted, som får de to lande til at reagere. De to landes regeringer mener, at det nye direktiv, er i strid med to af de fire friheder på det indre marked: Den frie bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser.  Den ungarske regering argumenterer med, at udstationeringsdirektivet vil forhindre østeuropæiske firmaer i at skaffe sig opgaver i vest.

Direktivteksten er knap tør, og der er stadig stor usikkerhed om, hvorvidt det nye udstationeringsdirektiv kan sætte en stopper for den udbredte sociale dumping. Østeuropæiske arbejdere, som er udstationeret i Danmark og andre vesteuropæiske lande tjener typisk betydeligt mindre end deres lokale fagfæller. Og forventningen er da også, at også det nye direktiv kun garanterer de gældende mindstelønninger, bl.a. fordi en lokale kollektive aftaler ikke er omfattet af direktivet.

EU-domstolen igen igen

Men hvis det står til Ungarn og Polen, så skal EU-domstolen tage stilling til det – helst inden det er omsat til lovgivning i de 27 medlemslande. Landene har til midt i 2020 til at implementere direktivet i den nationale lovgivning.

Det var selvsamme EU-domstol, som i 2007 sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse, da den med en dom mod de svenske bygningsarbejdere i Laval-dommen vendte op og ned på vilkårene for udstationerede arbejdere i EU. Dengang afgjorde domstolen, at det gældende udstationeringsdirektiv er et maksimumsdirektiv, som gør det ulovligt for fagbevægelsen at kræve fulde overenskomster med de firmaer der udstationerer arbejdere. Det er kun de ”goder” bl.a. mindsteløn, som er nævnt i direktivet, som fagbevægelsen må stille krav om og konflikte for.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS afviser pure, at der er noget at komme efter i en retssag.

– De to medlemslande forsøger at omstøde en legitim og demokratisk beslutning. Revisionen af direktivet var et politisk kompromis mellem tre EU-institutioner, som fulgte alle procedure. Det som er endnu mere afskyeligt er, at de ønsker at sælge arbejdere fra deres egne lande som billig arbejdskraft. siger Liina Carr, EFS.

– Hvorfor skal polske eller ungarske arbejdere fortjener mindre løn i Tyskland eller Frankrig end de lokale arbejdere ligger uden for min fatteevne. Med den logik vil de formodentlig have arbejdsgiverne i Polen og Ungarn til at underminere lønningerne i deres egne lande ved at beskæftige arbejdere fra fattigere EU-lande og betale dem endnu mindre. Det er absurd og selvødelæggende – det ville skaber endnu mere fattigdom, migration og hjerneflugt fra lavtløns-økonomier. Et ræs mod bunden af udbytning og elendighed. Vi stopper ikke før det ondsindede sagsanlæg er afvist, siger hun. (brink)