Ugleset kommissær

Olle Rehn er den mest upopulære EU-kommissær i Spanien, fordi hans økonomiske opskrift på arbejdsmarkedsreformer har kostet millioner jobbet

Den finske vicepræsident for EU-kommissionen, Olli Rehn går ifølge presseforlydender efter at blive den næste præsident for EU-kommissionen. Hvis spanierne blev spurgt, ville han ikke have en kinamands chance. Rehn er nemlig den mest upopulære kommissær i Spanien, skriver den spanske økonomiprofessor Vicente Navarro i et indlæg på socialeurope.eu

Det skyldes at Rehn ikke forsømmer nogen lejlighed til at forklare den høje spanske arbejdsløshed med, at det spanske arbejdsmarked er alt for stift og har for mange ”barrierer”. Senest har han anbefalet et generelt lønhug på 10 procent på de spanske lønninger.

– Men ”det stive arbejdsmarked” er kun en pæn måde at beskylde de spanske fagforeninger for at have ansvaret for den store arbejdsløshed. Den påståede stivhed betyder angiveligt, at fordi fagforeninger har sikret en vis jobsikkerhed for nogle arbejdere, så har det gjort det for svært at fyre dem, skriver Vicente Navarro.

Men denne formodede ”stivhed” har ikke forhindret arbejdsgiverne i at fyre næsten fire millioner ud af en arbejdsstyrke på 16 mio., konstaterer han. Men ifølge kommissær Rehn, er det ikke nok, det skal gøres endnu lettere for arbejdsgiverne at komme af med arbejdere. Jo flere de kan fyre, jo flere vil de ansætte.

Splitter arbejderne

Nu er den uglesete kommissær ikke alene om den logik, konstaterer Navarro. Synspunktet findes også i akademiske kredse, som bruger et lidt andet sprog, her taler om forskellen på ”insidere” og ”outsidere” på arbejdsmarkedet. Hvor dem inden for døren har sikre job, mens en stadig større gruppe holdes ude. Dem med job får skylden for at outsiderne er arbejdsløse. Synspunkter er blevet til et dogme ikke bare i Eu-Kommissionen, men også i IMF og hos den Europæiske Centralbank, som begge indgår i den Trojka, som stiller betingelserne for den økonomiske politik i de kriseramte EU-lande.

Også i Spanien er det blevet konventionel visdom:

– Formålet med at modstille insiders og outsiders er splitte den arbejdende befolkning. Det indikerer at jobsikkerhed er en ”trussel” mod de unge og kvindernes jobmuligheder. Og som et resultat af Trojkaens pres på både den forrige og nuværende spanske regering har man fjernet både jobsikkerhed og faste ansættelser, skriver Navarro.
I Spanien er der åbnet op for flere løse ansættelser, og fagbevægelsens muligheder for at sikre landsdækkende overenskomster er svækket.

Resultatet er at arbejdsløsheden er eksploderet til 27 procent og hele 57 procent af de unge er uden job.
– Arbejdsgiverne har fyret og fyret, uden at ansætte ret mange. Elimineringen af de såkaldt ”stive arbejdsmarkedsregler” har ført til den største arbejdsløshed nogensinde, konstaterer han.

Der er overvældende beviser på, at den spanske arbejdsløshed ikke skyldes ”stivhed” mener den spanske professor og henviser til de markant lavere arbejdsløshedstal i bl.a. de nordiske lande.

Trojkaens politik skaber arbejdsløshed

– Det er åbenbart at, at deres forslag skal svække arbejderklassen yderligere og reducerer det sociale system, så de menneskelige og sociale lidelser når nye højder, skriver Vicente Navarro

EU’s arbejdsløshed skyldes i høj grad den måde Euroen styres på, mener Navarro. Euroen har åbnet op for at de finansielle aktører har nu dominerer det Europas økonomiske liv i en grad, som ikke ses andre steder.
– Skabelsen af Euro-systemet var afgjort en triumf for den neoliberale ideologi, det svækkede staterne og tvang dem til at svække den europæiske sociale model, som havde givet social sikkerhed til arbejderne, skriver han.

Det er sådan set bare at tage et hurtigt på, hvad det er Trojkaen foreslår som kur mod den høje arbejdsløshed i Spanien, mener Navarro:
– Det er åbenbart at, at deres forslag skal svække arbejderklassen yderligere og reducerer det sociale system, så de menneskelige og sociale lidelser når nye højder, skriver Vicente Navarro.

Han har ikke meget til overs for de embedsmænd i de tre institutioner i Trojkaen:

– Disse embedsmænd, som nyder den højeste løn og den bedste jobstabilitet på det europæiske arbejdsmarked fortsætter skrupelløst med at kræve nedskæringer, inklusiv på dagpenge til arbejdsløse med minimale ressourcer. Det bifaldes af akademikere og økonomiske tænketanke, som deler den samme livsstil. Personerne bag institutionerne fortsætter med en aggressivitet og et klassehad, som kommer til udtryk i den måde de har behandlet folket i EU-landene. Hvad der før blev kaldt klassekrig er igen åbenlyst og klart. Kommissionen og Centralbanken mener, at hvis man skal have kontrol med inflationen, så kræver det at arbejderne svækkes mest muligt. Og de når det, de altid har drømt om, skriver han. (brink)