Uro om RUT-register sætter straffesager i bero

Tvivl og usikkerhed om registret for udenlandske tjenesteydere, RUT-registret har sat straffesager mod udenlandske virksomheder i bero

232 straffesager om manglende indberetning til RUT-registret er sat i bero ”indtil retstilstanden er afklaret”, fremgår det af et svar til Folketingets Europaudvalg fra Beskæftigelsesministeren.

De mange sager handler om udenlandske virksomheder og enkeltmandsfirmaer uden ansatte, som ikke har anmeldt deres arbejde til RUT-registret, sådan som loven kræver.

Ifølge Rigsadvokaten er ”hovedparten af de berostillede sager inden for bygge- og anlægsbranchen, men at der tillige er sager inden for skovbrug og havebrug og inden for ingeniør- og rådgivningsbranchen, transportbranchen, montagebranchen, massagebranchen, forsikringsbranchen og rengøringsbranchen.”

Når de 232 sager nu er skudt til hjørne, så skyldes det at RUT-registret er under beskydning fra både Bruxelles og Landsretten i Viborg.

EU-Kommissionen startede i november sidste år en såkaldt traktatbrudssag mod Danmark. I en åbningsskrivelse, som er første skridt mod en sag ved EU-domstolen, satte kommissionen et heftigt spørgsmålstegn ved, om er inden for skiven, når udenlandske enkeltmandsvirksomheder skal lade deres aktivitet i Danmark registrere i RUT-registret.

Meldingen fra Bruxelles fik Rigsadvokaten til at sætte alle versserende straffesager om overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-registret i bero, hvis den udenlandske tjenesteyder var en selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte. Det gjaldt dog ikke sager i bygge- og anlægssektoren og sektoren for landbrug, skovbrug og fiskeri.

Lukket for offentligheden

Næste slag kom, da Landsretten i Viborg i maj frifandt en udenlandsk virksomhed for at have overtrådt anmeldelsespligten. Begrundelsen var bl.a. at den offentlige adgang til RUT-registret går for langt, og er i strid med EU-Traktaten. Den dom fik Statsadvokaten til at sætte alle straffesager om overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT-registret i bero, indtil retstilstanden er afklaret.

Dommen fik Erhvervsstyrelsen til i al stilhed at lukke for den offentlige adgang til RUT-registret.

– Ændringen trådte i kraft den 25. juni 2019 og medfører, at der ikke længere vil være generel offentlig adgang til oplysningen om, hvor den udenlandske virksomhed arbejder (sted for levering af tjenesteydelsen). Arbejdsmarkedets parter og myndighederne vil imidlertid fortsat have adgang til denne oplysning, har styrelsen forklaret i en mail til eufagligt.

Anklagemyndigheden er ikke enig i dommen, og Rigsadvokaten fik 21. august grønt lys fra Procesbevillingsnævnet til at prøve sagen ved Højesteret. Dermed bliver det op til Højesteret at afgøre, om adgangen til oplysninger om, hvor udenlandske tjenesteydere opererer bliver tilgængelige for alle, eller om det kun er myndighederne og parterne på arbejdsmarkedet, der skal vide besked.

Dialog med EU-Kommissionen

Imens fortsætter den nyslåede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen dialogen med EU-Kommissionen om de selvstændige uden ansatte skal kunne operere under radaren.

I Et svar til Søren Søndergaard, EL. skriver han:

– Det er vigtigt at understrege, at Kommissionen ikke stiller spørgsmålstegn ved RUT som sådan, men kun ved reglerne om anmeldelsespligt for selvstændige uden ansatte. Men det er min førsteprioritet i forhold til RUT at arbejde for, at den igangværende dialog med Kommissionen resulterer i det bedst mulige resultat set fra et dansk perspektiv.

Skærpet anmeldelsespligt?

Søren Søndergaard havde spurgt ”om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan indføre krav om, at registrering i RUT af udstationerede arbejdere fra EU-lande, som arbejder i Danmark, skal finde sted minimum 8 dage før arbejdet påbegyndes i Danmark.”

Men ministeren har ikke appetit på, at udfordre EU med en skærpelse af anmeldelsespligten før den verserende sag er afgjort, fremgår det af svaret.

En skærpelse ville være en fravigelse af udgangspunktet i EU’s håndhævelsesdirektiv. Her fremgår det at en anmeldelse til myndighederne senest skal ske, når arbejdet går i gang. Derfor finder Peter Hummelgaard Thomsen, ”det mest hensigtsmæssigt at yderligere overvejelser herom afventer en løsning på den igangværende traktatbrudssag. Herefter ser jeg gerne på, om en skærpelse af anmeldelsesfristen kan gennemføres indenfor rammerne af EU-retten.” (brink)