Sekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning, Ester Lynch

Usikre job udgør voksende krise i EU

Selvom EU samlet har et rekordhøjt antal i beskæftigelse, så er der en voksende krise med flere og flere usikre jobs, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS. Men kan nyt direktiv stoppe den udvikling?

EU ser en voksende krise med flere og flere usikre ansættelser, før jul kunne EU-kommissionen triumferende melde, at beskæftigelsen i EU har nået et rekordhøjt niveau med 239 millioner i arbejde i slutningen af 2018.

– Det er afgjort godt nyt, men der blev gjort noget mindre ud af, at antallet af arbejdstimer stadig er lavere end før krisen i 2008. Så måske er der flere i arbejde, men smurt tyndere ud – fordi alt for mange arbejder i usikre jobs med for få timer, til at sikre et anstændigt liv, skriver Esther Lynch, sekretær i den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS på websiden, Social Europe.

Udviklingen i antallet af usikre jobs fik EU-Kommissionen til at foreslå en revision af et gammelt EU-direktiv om retten til en skriftlig kontrakt, i december 2017 foreslog de et direktiv om ”gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår.”  Forslaget er angiveligt en opfølgning på den ”sociale søjle”, som EU proklamerede samme år.

EFS bider sig fast i, at et af løfterne i den ”sociale søjle” handler om at styrke lønmodtagernes retsstilling.

– Det indbefatter bekæmpelsen af usikre arbejdsvilkår, af arbejdsgivere som ikke informere arbejderne om arbejdsvilkårene eller forventer at de altid er til rådighed – tit med kort varsel – eller endog hvis der ikke er noget arbejdet til dem, så de ikke tjener noget, skriver Ester Lynch.

Med andre ord er det udbredte brug af 0-timers kontrakter et af de helt store problemer, men spørgsmålet er om det nye direktiv kan dæmme op for det og de mange andre former for usikre jobs, som eksisterer.

Brug for markante forbedringer

Ifølge EFS, så er der gode takter i Kommissionens forslag, men der var brug for forbedringer, som EFS har lobbyet for, at EU-parlamentet skulle rejse i de såkaldte trilog-forhandlinger, som bag lukkede døre skal finde et kompromis mellem de tre EU-aktører: Kommission, Ministerråd og Parlament.

Parlamentet har taget en del af EFS’s forslag op, men ifølge Ester Lynch er medlemslandene ikke særlig forhandlingsvillige i trilog-forhandlingerne, som er udsat til engang til februar.

– For fagbevægelsen er det knald eller fald for at nå en EU-lovgivning, som kan få reel indflydelse på arbejdsbetingelserne, mener Ester Lynch.

EFS frygter at medlemslandenes regeringer vil udvande direktivet.

– EFS har med dyb bekymring set, hvordan de usikre arbejdsvilkår vokser i Europa: Platformsarbejde, 0-timer kontrakter, falske selvstændige mm., skriver hun og henviser til flere studier, som beskriver konsekvenserne, for dem som arbejder på usikre vilkår.

En rapport fra Limericks universitet advarer om, at mennesker i jobs uden garanteret timetal kan blive ”fanget i en cyklus af fattigdom, som styrker arbejdsgiverens kontrol og skaber frygt for at blive straffet, hvis de beklager sig over vilkårene.

Og netop den irske regering har valgt at handle selv og er på vej med lovgivning, som forbyder 0-timers kontrakter, med mindre arbejdsgiveren kan dokumentere gode grunde.

Medlemslande angriber forslaget

Selvom der altså – ifølge EFS – er dokumentation for, at usikre arbejdsvilkår er ødelæggende, så angriber medlemslandene forslaget. De vil have undtaget flere grupper af arbejdere fra direktivet, bl.a. folk med meget få arbejdstimer.

– Men da hele formålet med direktivet er at stoppe misbrug af nul- og få timers-kontrakter – især hvor arbejdsgiverne kan skære i arbejdstiden med kort varsel – så vil en undtagelse for disse grupper fratage den ny lovgivning enhver troværdighed, skriver Ester Lynch.

EU-Kommissionen har foreslået en undtagelse for folk med under otte timer om måneden, Ministerrådet vil hæve det til, at folk med fem timer om ugen skal undtages.

– Men enhver mindste tærskel vil underminere effektiviteten af lovgivningen. Erfaringen viser, at uanset niveauet, så vil arbejdsgivere der vil udnytte gå under. En undtagelse vil risikere at forværre de udsatte arbejderes vilkår, i stedet for at forbedre dem. Det kan ikke retfærdiggøres at nægte beskyttelse til de arbejdere, der har mest brug for det, mener hun.

Desuden vil Rådet også have undtaget store grupper af stillinger i den offentlige sektor og f.eks. søfolk. De undtagelser kræver EFS fjernet.

I stedet for en udvanding, så kræver EFS tværtimod, at direktivet skaber større sikkerhed for arbejdere og begrænse arbejdsgivernes krav om fleksibilitet. EFS vil bl.a. have forbudt 0-timers kontrakter, og arbejdere med uregelmæssige arbejdstider skal garanteres løn, hvis deres vagt aflyses med kort varsel.

Skal udmøntes i overenskomster

Udover en stribe andre krav til indholdet af direktivet, så understreger Ester Lynch, at fagbevægelsen skal have ret til at inkludere direktivet i kollektive overenskomster, så fagbevægelsen for mulighed for at håndhæve reglerne. Medlemslandene skal også involvere parterne på arbejdsmarkedet i implementeringen af direktivet i lovgivningen og indføre sanktioner mod arbejdsgivere, som ikke efterlever direktivet.

Forhandlingerne om direktivet fortsætter i næste måned, og Ester Lynch forsikrer, at EFS vil holde øje med om der sker fremskridt og i øvrigt fortsætte sit lobby-arbejde for at sikre, at direktivet kommer til at leve op til sit navn om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår. (brink)